Et besøg i det indiske tempel, der huser 20.000 hellige rotter

Denne billedserie er oprindeligt udgivet af VICE Australien

Deshnoke er en lille, støvet by i udkanten af Tharørkenen – halvvejs mellem New Delhi og Indiens grænse mod vest. I et land med mange bjergtagende monumenter, syner den måske ikke af så meget, men når du kommer tættere på, vækker den alle dine sanser. Og det mærkeligste sted i byen er uden tvivl Karni Mata – rottetemplet.

Templet huser ifølge legenden og de lokale omkring 20.000 rotter, der siges at være jordiske reinkarnationer af Karni Mata – en healer fra det 15. århundrede, som forsvandt nær Deshnoke i en alder af 151 år. Karni Mata blev beundret for sin generøsitet, gode vilje og overnaturlige kræfter. Og mens der findes forskellige historier om, hvordan de mange gnavere kom til at bo i templet, så ender de alle med, at gudinden vækker en menneskesjæl til live i skikkelse af en rotte.

Templets indre er overrendt af rotter, og sarte førstegangsbesøgende navigerer i et hav af pels, der dækker hele marmorgulvet. De indviede bevæger sig mod et alter i midten af templet, hvor de ofrer til de hundredevis af rotter, der piler rundt for foden af en sølvstatue af Karni Mata.

De mest hengivne følgere drikker fra den bowle, som rotterne bader og leger i, inden de spiser de krummer, dyrene efterlader. Nogle sover endda i templet og lader rotterne kravle henover sig i løbet af natten. Nygifte par besøger templet som en del af deres vielsesritual. Nogle få kalder endda templet for deres 'hjem'.

Alle ritualerne siges at bringe held – især for de, der møder templets to sky albinorotter. For at forstå forbindelsen mellem held og rotter talte vi med et par af templets gæster:

Arun var i byen i anledning af sine venners bryllup og besøgte det hellige tempel for første gang. Han var mere skeptisk end de øvrige.

Man kan se, at de udenlandske besøgende er mere bange for rotterne, men jeg er ligeså bange, som de er. Jeg går ikke ind i helligdommen for at bede og spise med rotterne, som er det, de fleste kommer her for at gøre. Præsten her lader rotterne være overalt på sig, selv på hovedet, og han lader ikke til at tage sig af det.

Jeg har hørt en del om det her sted og set det i dokumentarfilm. Vi får at vide, at det bringer held at komme her, og at ens drømme går i opfyldelse, hvis man ser en hvid rotte, hvilket jeg gjorde dag. Lad os vente og se, hvad det kommer til at betyde. For mig handler besøget mere om at observere min religion – og morskaben i det.

Det er interessant – jeg mener, folk siger jo, at stedet her er guddommeligt. Men lige derovre kan man se rotterne spise en af deres egne. Er det guddommelighed?

Sunil var i området i anledning af arbejde og besøgte rottetemplet for første gang.

Historien bag templet begyndte for mere end 500 år siden, da Yamraj, dødens gud, kom for at hente et ti-årigt barns sjæl, som var meget tæt på Karni Devi. Yamraj sagde, at barnets liv var slut, og at han skulle have dets sjæl med til himlen, men Karni Devi ville ikke tillade det. 'Jeg har også magt,' sagde hun til Yemraj og for at stoppe ham fra at tage sjælen fra barnet, forvandlede hun barnet til en rotte. Det er hendes magt, og det er derfor, vi tilbeder de her rotter.

Jeg kan ikke sige specifikt, hvordan stedet her har bragt folk held, men når vi tilbeder en gud i Hinduismen, så stiger vores held automatisk. Folk følger forskellige religioner, men Hinduismen er ægte – alle fakta er blevet videnskabeligt bevist. Hvordan vil du ellers forklare tilstedeværelsen af alle de her rotter?

Uden for indgangen har Narayn ansvaret for de besøgendes sko, og han har aldrig forlagt et par.

Tænk dig, at folk kommer fra hele Indien for at drikke vand og spise og drikke mælk sammen med rotterne. Jeg kan bare gå indenfor og tilbede dem, 20 minutter her og 10 minutter der. Jeg arbejder 16 timer hver dag og får kun 5.000 rupee (cirka 500 kroner) om måneden, men det er et rent sted og alle fødes med en pligt i livet. Det her er min.

I det her tempel er de hvide rotter især lykkebringende, og der er to af dem, der bor her. Nogle mennesker kommer her mange mange gange for at røre ved de hvide rotter uden nogensinde at se dem. Jeg kan se dem næsten hver dag, og det har været virkelig heldigt for mig. Jeg fik et hjerteanfald for tre år siden, men fordi jeg tilbeder Karni Devi hele tiden, var jeg kun væk herfra i to dage – og det er det eneste tidspunkt, jeg har været syg eller væk fra arbejdet.

Første gang, jeg var her, var jeg kun otte år gammel. Jeg tænkte: 'Jeg behøver ikke rejse til andre lande eller noget andet sted end det her tempel'.

Han sagde, at tilbedelsen af Karni Marta har udstyret ham med alt, han kunne ønske sig i livet.

Siden jeg blev født, har jeg kun boet her. Vi har ingen navne og vi ønsker os ingenting. Jeg er søn af gudinden Karni Devi – det er mit eneste navn. Vi lever kun under hende.

I templet her er der ingen rotter, de er kabbas (inkarneret af det guddommelige, red.). Der er en lang historie bag, hvorfor de er kabbas, men jeg kan slet ikke fortælle den, for du ville være nødt til at gå, før historien var færdig. Du burde købe en bog, hvis du gerne vil vide mere. Udlændinge kommer her og tager billeder og viden fra vores kultur og religion, og så tager de bare hjem. Men forstår de virkelig hver eneste lille ting?

Jeg er kun en fattig person, og jeg eksisterer kun for at tjene Karni Devi, og gudinden nærer mig. Jeg tager også stoffer – mest ganja. Den almægtige gudinde arrangerer alting for mig. Hvad end jeg ønsker mig, opfylder hun mine ønsker. Og hvis jeg vil have det, kommer hun her, så vi kan se hende. Men den kraft er meget, meget stærk. Du må forstå, at jeg ikke kan bruge den hele tiden.