Vi snakkede med verdens første cyborg om danske bynavne, Adolf Hitlers stemme og lyden af farver

Neil Harbisson er født med en sjælden form for farveblindhed, der gør, at hele hans verden består af gråtoner. Hans øjne er simpelthen ikke i stand til at opfatte farver, men til gengæld kan han sætte lyd på alle de nuancer, han ikke kan se. Det sker gennem hans såkaldte eyeborg - en lille, men meget påfaldende antenne, som den 33-årige brite har fået boret ind i kraniet og dermed gjort til en integreret del af sin krop. Antennen har en farvesensor, der via en chip bliver omdannet til vibrationer i Neils hoved.

Disse vibrationer bliver til lyde, som gør ham i stand til at identificere de farver, hans øjne ikke kan se. Antennen, som Neil selv beskriver som en "sans", har han haft siden 2004, og den er for nylig blevet opgraderet med moderne teknologi, så han kan modtage mobilopkald, gå på nettet og slutte sig til andre enheder via bluetooth - alt sammen interkranielt. Det er derfor ikke helt ved siden af, når han beskriver sig selv som verdens første cyborg. Og som sådan er det heller ingen overraskelse, at han var en af hovedattraktionerne under Trailerpark Festivals nye tiltag I/O, som netop har fokus på spændingsfeltet mellem teknologi og menneskelig interaktion.

Der mødte vi en gabende Neil Harbisson, der allerede havde svaret på spørgsmål fra en lang række journalister forinden. Alle ville vide, hvordan det er at være Mr. Cyborg. Med sig på festivalen havde han i øvrigt sin spanske mor, der var rejst med til Danmark i anledning af hendes fødselsdag. Undrer du dig over, hvordan hun har det med sønnens transformation, så lød svaret således: "Sådan er livet. Men jeg er egentlig stolt af, at han fører sin drøm ud i livet."

VICE: Hej, Neil. Hvad er dit indtryk af Danmark?
Neil Harbisson: Jamen, det første jeg vil sige om Danmark, er, at det er dejligt sted at være cyborg.

Hvorfor?
Fordi I har mange byer, der ender på -borg, ganske som cyborg jo gør. Så jeg føler mig hjemme og føler en særlig forbindelse, når jeg får øje på bynavne som "Nyborg". Der er kun et bogstavs forskel. Jeg har med fuldt overlæg taget en limegrøn skjorte på til det her interview - og jeg bliver nødt til at spørge dig: hvordan lyder mit tøj?
Din skjorte er en mellemtone. Normalt er tøj enten høje eller lave toner, så det er ret usædvanligt. Din skjorte er meget klart grøn.

Det er den nemlig. Er den behagelig at høre på?
Ja, helt afgjort. Den giver mig associationer til Irland.

Du er også i stand til at omdanne lyde til visuelle indtryk gennem den chip, du har fået indopereret. Jeg er nysgerrig på, hvilke billeder det danske sprog giver dig på nethinden?
Hver person lyder forskellig, så det er svært at sige noget generelt om danskernes stemme-farveskala. Det handler ikke om sprog, men om individuel intonation.

Kan du give mig et eksempel på personer, hvis stemmer bliver til smukke farver?
Dronningen af Englands toneleje er meget dynamisk. Det lyder forfærdeligt, men Hitlers stemme er faktisk også - rent visuelt - virkelig interessant. Hans notoriske brandtaler kommer hele skalaen rundt, og dermed giver det virkelig udslag på farvepaletten.

Jeg kan forstå, at du sover og bader med din antenne på. Er der ikke nogle praktiske udfordringer ved det?
Det er ikke et apparat, men derimod en integreret del af min krop. Derfor lever jeg med den på godt og ondt. Det er primært reaktionerne fra folk, der kan gå mig på. Specielt i offentligheden glor folk meget uhæmmet.

Hvad er den typiske reaktion så?
Visse folk kigger på mig med skepsis, og det er specielt disse intolerante mennesker, der brokker sig højlydt. Men det sker heldigvis ikke så ofte. Det handler også meget om hvornår på døgnet, folk møder mig. Fulde mennesker kan godt finde på at trække i min antenne, som om det var en sjov hat.

Gør det ondt?
Nej, det er ligesom, når folk trækker i din arm. Det gør ikke ondt, men det er irriterende og grænseoverskridende, når fremmede folk gør det. Men som sagt - det hører heldigvis til sjældenhederne, og de fleste mennesker er bare nysgerrige.

Er det en fordel at have status som cyborg, når man går på date?
Ikke endnu, for der er ikke andre cyborgs på markedet. Og lige børn leger bedst, som man siger.

Vil du gerne giftes med en cyborg?
Nej, jeg vil slet ikke giftes. Men det kommer helt klart til at ske, at vi ser cyborg-par i fremtiden.

Jeg har set en TED-talk, hvor du opfordrer folk til at blive cyborgs. Hvorfor er det en god idé?
Hvis du sammenligner menneskeracen med andre arter, vil du hurtigt finde ud af, at vi ikke sanser særlig meget. Jeg tror, det er en fordel for individet såvel som for samfundet, at flere af os udvider vores sanser og styrker vores perception af virkeligheden. Du kan sammenligne det med, når folk tager en uddannelse for at få viden, eller når folk går i kirke for at komme i kontakt med deres spirituelle side - min antenne er en udvidelse af mine sanser, og det er en kæmpe gave.

Bliver man aldrig træt af at høre toner i hovedet?
Nej, det er jo netop bare en sans. Jeg kan ikke slå den fra, ganske som din høre-, syns- og lugtesans altid er der. Jeg ved ikke længere, hvordan det er at leve uden.

Du har netop opdateret din antenne med bluetooth-teknologi. Hvad skulle det til for?
Det gør mig i stand til at modtage farver fra forskellige steder i verden, og jeg kan bruge internettet som en sans. Det næste skridt er så at koble antennen til rummet, så jeg kan interagere med fremmede planeter.

Hvad er din vildeste cyborg-drøm?
Jeg vil gerne have, at alle mine sanser er aktiveret på en anden planet, så jeg kan føle, at jeg er til stede dér, mens jeg rent fysisk befinder mig et andet sted i rummet. I det hele taget vil jeg gerne dyrke det potentiale, der ligger i adskillelsen af krop og sanser.

Tak, Neil, og held og lykke med drømmen. Læs mere om cyborgs fra VICE:

DIY Cyborg

They Told Me I Could Be Anything When I Grew Up, So I Became A Cyborg

The Pros and Cons of Inserting a Smart Microchip Into Your Own Body